
Webasto valgt som det bedste mærke for femte gang i træk
Læserne af det tyske tidsskrift „auto motor und sport“ er ikke i tvivl om Webasto bilvarmernes kvalitet.
Også i år har „auto motor und sport“-læserne valgt Webasto som det bedste mærke i kategorien bilvarmere, og det betyder, at virksomheden fra Stockdorf har været førende inden for dette felt hvert år siden 2005, hvor rundspørgen startede. Med 67,8 procent af læserstemmerne har Webasto udbygget sit forspring til konkurrenterne yderligere i forhold til året før.
„Flere og flere bilejere kan se fordelen ved ikke at skulle sætte sig ind i bilen med klamme hænder efter at have skrabet ruderne fri for is“, siger Philip van Ast, der er leder af Webasto AG´s opgraderingsafdeling for varme-, køle- og ventilationssystemer. „Det, at man har frit udsyn fra det øjeblik, man sætter sig ind i bilen, er et ekstra plus for sikkerheden, der er med til at forhindre uheld om vinteren. Derfor er vi stolte over, at vore bilvarmere er blevet valgt som det bedste mærke igen i år“.
Valgt til „Best Brand 2010“ af auto motor und sport.
I fem år har læserne af det tyske tidsskrift „auto motor und sport“ hvert år kåret det bedste mærke. Ud over at vælge de bedste bilmærker bedømmer læserne f.eks. også leverandører, bilfinansieringsselskaber og værksteder.
I år deltog næsten 97.000 bilinteresserede i rundspørgen. I tidsskriftets udgave 7/2010 kan man læse mere om resultaterne inden for de i alt 28 forskellige kategorier.



